• Forside
  • Ferieboliger
  • Umbrien/Toscana
  • Aktiviteter
  • Mad, vin, olivenolie
  • Ture, inkøb, restauranter
  • Foto side
  • Kontakt
  • Hus og ejendom i Italien
  • Links

BellaUmbria.dk

Seværdigheder i Toscana og Umbrien

"Lær at gå langsomt, moderne turist, ellers er livet kun drys, ellers kan mødet med kunst og med gud, kun blive et judaskys!" - "Rejse i Italien" af Tom Kristensen.



Assisi

5assisi.jpg

Den hvide by der er den fransiskanske højborg, ligger for foden af Monte Subasio og det er simpelthen bare en flot middelalderby der skal ses. Her ligger den hellige Frans af Assisi begravet i en af de mest berømte kirker i verden. Kirken er kendt for sine kalkmalerier malet af de største middelalderkunstnere bl.a. Giotto og Cimabue. Den danske forfatter Johannes Jørgensen er en af byens store æresborgere for hans værk om den "Hellige Frans af Assisi". Der er en gade opkaldt eter ham, på italiensk "Giovanni Jorgensen" 

 

Rom

5rom.jpg

Det kan anbefales at stille bilen og tage toget fra Chiusi, købe en èndagsbillet til undergrunden og nyde dagen i Rom. Der er 180 km fra Vaiano hvis man selv vil køre. I perioder kan vi formidle guidede ture.

 

Siena

5siena-pailoen.jpg

En af Toscanas perler der kan prale af at have "Palioen" 2 gange om året (juli og august) hvor byens forskellige regioner (contrade) strides med hestevæddeløb rundt om byens "campo" gader. Siena er fra 1100 tallet og har en historie der får èn til at tabe vejret, og man fornemmer historiens vingesus i de velbevarede huse.

 

Montepulciano

5montepulciano-b.jpg

Fra piazzaen her i Vaiano kan vi se over til Montepulciano der er kendt for dens gode vine, specielt kendt er nok dres Vino Nobile. Man kan fint tage på rundtur i byen til fods og prøvesmage de forskellige huses produkter også uden at føle sig tvunget til at købe. Byen er særdeles seværdig med sin gamle bykerne, hvor man bl.a. kan finde "Palazzo del capitano del popolo" fra det 12. årh.

 

Chiusi

5chiusi.jpg

Byen fra det 7. århundrede f.kr.er knudepunkt mellem Toscana og Umbrien, men tager man en afstikker fra industriområdet og de trafikerede veje op mod den gamle bydel venter der en positiv overraskelse,- Her ligger meget gamle bygninger og der er adgang til de underjordiske aquadukter lavet af Etruskerne 500 år fk.

 

Orvieto

5ovieto.jpg

Selv om I ikke er til kirker bør I alligevel besøge Orvieto, der ligger højt på en tufklippe, parkering foregår i kælderen og man tager elevatoren op i byen. Den store domkirke er helt unik med den smukke facade. Der er et stort Etrusker museum. Nogle af restauranterne i den gamle by serverer stadig retter der er inspireret af de gamle etruskere, og Orvieto hvidvinen er man vel nødt til at prøve for at kunne danne sig en mening!

 

Città della Pieve

5citta-della-pieve.jpg

Når man har forceret de snoede veje op til byen oplever man en udsigt ud over dalen der får en til at glemme alle livets genvordigheder. Città della Pieve er simpelthen en smuk by og på "Piazzaen" kan man se verden passere forbi mens man nyder sin cappuccino.

 

Deruta

5deruta.jpg

Lige op ad E45 ligger denne gamle by der er kendt for sin produktion af keramik igennem generationer. Her valfarter italienere, amerikanere og andet godtfolk til for at se på, eller endog købe nogle af de flotte kunstværker. Byen i sig selv er også værd at gå på opdagelse i, -prøv at kommer her tirsdag formiddag og oplev markedet hvor de lokale handler.

 
Jeanette og Klaus Sørensen | tlf: 0039 075 7824609 | mobil: 0039 3472491252 | E-post |
Copyright © Bellaumbria.dk | Webdesign by Lille-web | ferielejligheder | billig ferie | ferielejlighed i italien | | feriebolig italien | | feriehus italien | hus italien |
Login